Cafeen

Vi lægger vægt på at skabe et godt ungdomsmiljø på Uddannelsescenter UiU. I den sammenhæng er Cafeen et vigtigt omdrejningspunkt.

Man mødes i Cafeen på tværs af UiUs huse for at spise, hygge sig og møde kammerater fra hele UiU.

 

Cafe3.jpg

Cafeen tilbyder dagligt UiUs unge og medarbejdere køb af en varm ret, frugt, kaffe/te, juice og sukkerfri sodavand.

Sund kost
Maden tilstræbes at være indbydende, sund og med mange grøntsager.  Som udgangspunkt skal maden være et tilbud, som størstedelen af eleverne kan benytte sig af. Af den grund anvender vi forskellige typer kød, men kan ikke garantere, at oksekødet er halalslagtet.

Når vi anvender svinekød, vil der altid være et alternativ (f.eks. kalkun).
I vores retter benytter vi krydderier, eddike, øl eller vin som smagsforstærker. Alkoholindholdet vil dog være væk, når retten er klar til servering.

De unge er med til at bestemme, hvad der serveres i Cafeen.

Økologi og økonomi
Cafeen anvender økologiske varer i den udstrækning, økonomien tillader det. Vi har besluttet, at prisen for frokost skal være på et niveau, så alle de unge, der ønsker det, har mulighed for at købe maden i cafeen. Prisen er på nuværende tidspunkt 15 kr. for et måltid mad.

Menuplanen for den kommende måned, bliver lagt på skolens hjemmeside, så de unge, forældre og bosteder har mulighed for at se, hvilke retter, der bliver serveret.

Undervisning og praktik i køkkenet
Cafeens køkken danner løbende rammen omkring praktikforløb og undervisning af UiUs unge. Vi tilbyder blandt andet særlig tilrettelagt hygiejnekursus, og så naturligvis madlavning.

Når en ung er i cafepraktik, er han eller hun med til at planlægge aktiviteterne og med til at drive cafeen.

Hygiejne og samarbejde
Udover at de unge lærer at lave mad og forstå køkkenhygiejne, får de også en masse social træning i Cafeen. Der er ofte flere unge i køkkenet af gangen, og det kræver både kommunikation og tålmodighed at lave mad sammen. Men det er til gengæld også noget af de hyggeligste, man kan foretage sig.

Fødevarestyrelsens kontrolrapport
Se den seneste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsens besøg i februar 2013 og den forrige kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen oktober 2012.

TILMELD NYHEDSBREV

UIUs Café

Karina står i spidsen for Cafeen på UIU. Se hvad Karina og de unge har på menuen i denne uge. Det ligger på forsiden 

LÆS MERE

LOGIN FOR LÆRERE OG UNGE